En tur på fødegangen..

I går tilbragte Martin og jeg et par timer på fødegangen. “Hvorfor dog det, du er jo kun i 32. uge?!” spørger du nok. Ja, nu skal du høre..

I går startede som så mange andre dage med at jeg ikke kunne ligge i sengen mere omkring kl. 7. Som så mange andre dage stod jeg op og efter lidt morgenmad smed jeg mig sofaen.

Ved en 9-tiden gik jeg over til min far for at få en sludder for en sladder. Han bor jo kun et par huse væk, så det er jo belejligt at bruge lidt tid derovre en lørdag formiddag. Vi lavede ikke så meget, og jeg bevægede mig minimalt rundt. De der plukveer nev sgu lidt og jeg fik nogle stik i missen. Hm.. Turen til Næstved i går havde vidst krævet lidt mere energi end som så.

Over middag gik jeg hjem. Martin sad i kælderen og rodede med sit teknik som sædvanligt. Jeg gik ned til ham og tænkte at det nok var en god idé at bruge lidt tid på mails og sådan.

Plukveerne blev ikke færre, og de nev også mere og mere. Jeg sagde det til Martin og han mente at jeg måske skulle overveje at få det set på. Tja, tjo.. Men måske det bare var turen til Næstved som hævnede sig.

Omkring 14.30 besluttede jeg mig dog for at ringe til fødegangen i Nykøbing F., og høre hvad jeg i så fald skulle være opmærksom på.

Jordemoderen spurgte ind til mængden af plukveer, om de var regelmæssige, om jeg havde blødt, om jeg havde haft vandafgang og en hel del mere. Jeg kunne kun sige at jeg havde fået flere og flere plukveer i løbet af dagen, at de ikke var regelmæssige og at jeg hverken havde blødt eller haft vandafgang. Godt så. De mente ikke jeg var i fødsel og det var jeg også sikker på at jeg ikke var. Men hvad så nu? Jo, de ville nu gerne se mig derhenne, og jeg skulle drikke godt hjemmefra for de skulle bruge en urinprøve til at stixe. Cool, vi kører.

For ikke at blive taget på sengen pakkede jeg lidt ekstra tøj, i tilfælde af at jeg skulle blive derhenne natten over. Der er jo alligevel 1 times kørsel hver vej.

Vi lander på fødegangen kl. 15.40 hvor der er vagtskifte. Vi bliver henvist til at opholde os på fødestue 102.

Lidt surrealistisk at sidde på en fødegang 8 uger før termin. Det var tydeligt at en kvinde var ved at føde et par stuer længere henne, så jeg forventede ikke at vi ville blive tilset med det samme.

16.25 bliver min blære og jeg enige om at NU skulle jeg altså tisse. Jeg var tissetrængende allerede da jeg ankom. Det tager lidt tid at finde en som kan hjælpe mig med et bæger, men jeg får tisset af. Hvilken lettelse..

Kort efter kommer en sød assistent ind og afhenter prøven og min vandrejournal. Martin går herefter på jagt efter noget at drikke.

Omkring 16.45 kommer jordemoderen. Hun sætter 2 målere på min mave; den ene skal måle babys hjerterytme og den anden skal måle trykket fra min mave, altså hvornår jeg får en plukveer og hvor kraftige de er. Martin får til opgave at sørge for at babys hjertelyd hele tiden fanges af maskinen.

Min urinprøve er der lidt i, men ikke noget alarmerende, men den bliver nu alligevel sendt til test for blærebetændelse. Min temperatur er fin og mit blodtryk er fint. Min puls er dog ret høj.

Baby flytter sig flere gange så Martin mister hjertelyden. Det betyder at vi skal måle forfra. Jordemoderen har brug for minimum 20 minutters måling i streg. Jeg ligger på ryggen og på et tidspunkt får jeg kvalme, det slører for mine øjne, jeg får koldsved og det føles som mit blodsukker falder mega hurtigt. Jeg bliver utryg, men Martin støtter mig og giver mig lidt juice.

Jordemoderen fortæller at det er baby der trykker på de store kar i ryggen og at det har været et kortvarigt blodtryksfald. Jeg har små, korte plukveer som slår ganske lidt ud på systemet. Babys hjertelyd er fin og helt normal. Jordemoderen vil dog gerne tjekke min livmoderhals. Hun finder at livmoderhalsen er lidt forkortet og blød,  men at babys hoved helt sikker vender nedad for hun kan mærke det. Hun mener at der skal en scanning til fra en læge. Lægen scanner mig med en dildolignende maskine. Her viser hun mig hvor babys hoved ligger og måler livmoderhalsens længde. Den er 33 mm., hvor 25 mm. er grænsen for hvornår man siger at livmoderhalsen er forkortet.

De kan derfor ikke hjælpe mig på fødegangen og jeg får lov til at tage hjem. Det er dog under strenge ordre om ro, ro, ro. Livmoderhalsen må helst ikke forkortes mere, hvilket plukveerne godt kan gøre.

Så.. Jeg skal holde mig i ro på sofaen de næste mange uger. I dag er der 8 uger til termin, 5 uger til at jeg kan gå i fødsel inden for terminen og 10 uger til seneste tidspunkt for seneste igangsættelse.

Det bliver med sikkerhed max kedeligt og jeg får svært ved ikke at deltage i madlavning, rengøring osv. Heldigvis har jeg en fantastisk kæreste som troligt hjælper mig.

Jeg sagde til ham i dag at jeg var ked af at jeg var så dårlig til at være gravid. Hans meget korte og præcise svar var: “Så må vi håbe det bliver bedre næste gang!”