Den sidste tid af graviditeten..

Jeg har ikke været aktiv her på bloggen den sidste måneds tid. Ikke fordi at jeg ikke har haft lyst, men overskuddet har simpelthen ikke været til stede.

Jeg vil ærligt indrømme at jeg er træt, meget træt. Fysisk, men også psykisk, over at være gravid.

Jeg elsker vores lille dreng, som jeg bærer i maven, langt højere end jeg nogensinde har har elsket nogen anden.

Jeg savner dog min krop. Jeg savner at kunne løbe en tur, vende mig i sengen, sidde ordentligt på en stol, gå en tur uden plukveer, have sex med min kæreste uden at føle mig som en hval.. Jeg savner selv at kunne gøre en hel del hverdagsting, men mest af alt savner jeg min bevægelsesfrihed.

I dag er der præcis 14 dage til termin. 14 dage. Det vil sige at siden jeg blev gravid er der gået 266 dage. Det er ikke løgn når folk siger at den sidste måned er den længste. Utålmodighed, manglen på bevægelsesfrihed, utålmodighed, ‘er det mon nu’ veer.. Jeg har de sidste par dage haft flere gange hvor jeg blev i tvivl om hvorvidt det var nu; kraftige plukveer, menstruationssmerter, ondt i lænden, diarré. Men nej, det var bare kroppen der gjorde sig lidt mere klar.

Jeg har læst en del om kvinder med PCO, som jo kæmper med en dårlig hormonbalance, som har haft svært ved at gå i fødsel naturligt, grundet at hormonerne simpelthen ikke kan indstille sig rigtigt og sætte det i gang. Så.. Jeg er spændt på om jeg kan gå i gang med fødslen selv eller om jeg skal en tur til Nykøbing F. og sættes i gang.

Jeg glæder mig til at føde. Rigtig meget. Jeg glæder mig til at opleve min krop i sit yderste ved at føde et barn. Jeg er som kvinde skabt til at føde, så det bliver en spændende oplevelse.

Jeg drømmer stadig om en hjemmefødsel og alt er klar: fødekarret, afdækning af gulv, håndklæder, sengetøj, planen for hvor lang tid der skal gå inden vi ringer til Gitte (vores jdm), aftalen med at min mormor skal komme og være praktisk gris..

Jeg glæder mig til at gøre min vidunderlige kæreste til far. Han bliver helt igennem fantastisk!

Foråret er på vej. Der har længe været smukke blomster i haven. Naboerne rydder op i deres haver og vores står på stand-by. Lige nu er al energi fokuseret på lille L. 💙