Døgnets 24 timer

Amning

Hvad er amning for mig? Hvad er det for en størrelse? 

Amning har for mig, helt fra før min graviditet med Laurits, været det naturlige valg og en selvfølge.

Jeg søgte råd, læste blogs, læste bøger, læste forums, spurgte veninder og mange andre om hvad jeg skulle forberede mig på, hvad jeg skulle have hjemme osv.

 

Laurits blev født, som I måske ved d. 19. maj tidligt om morgenen. Det var ikke den hjemmefødsel jeg havde håbet på, men til gengæld et akut kejsersnit.

Kejsersnit, og især et akut, kan gøre det sværere at få gange i amningen. Det vidste jeg ikke. Jeg havde jo slet, slet ikke sat mig ind i hvad et kejsersnit kunne betyde for det var jo ikke en mulighed for mig.

Nu lå jeg med jorden dejligste dreng på mit bryst og jeg skulle amme. Anede jeg hvad jeg skulle? Nix!!! Jo, altså min brystvorte skulle ind i hans mund, men hvad med resten af kroppen? Nuvel, det føltes ganske naturligt og heldigvis havde jeg nogle enormt søde og hjælpsomme sygeplejerske omkring mig de første 36 timer.

 

Det tog tid, kræfter, tårer og lidt banderi, at få amningen i gang.

Udover det akutte kejsersnit, så stod min PCO (hormonsygdom!) og min overvægt i vejen for en nem start.

Heldigvis var der én særlig sygeplejerske der hjalp mig. Helle var stædig og sagde at det skulle vi nok få styr på. Men vigtigst af alt var det at slappe af og acceptere at L nok havde brug for en lille snaps (lidt modermælkserstatning på et snapseglas) for at få mad i maven, så han havde energi.

Jeg blev koblet op på en automatisk brystpumpe. Der skulle jeg sidde med hvert bryst og få stimuleret mælkeproduktionen i 20 min. hver gang L havde ligget ved brystet og stimuleret. Jeg følte mig ærlig talt som en malkeko, men jeg gjorde det gerne for at få amningen i gang.

Martin blev sendt i BabySam for at låne en maskine magen til, som jeg skulle fortsætte med hjemme.

På 3. dagen, efter den mest forfærdelige nat med skrigeri fra L grundet sult og en portion MME senere, løb mit mælk til. SÅ kom der gang i den. Begge bryster stod lige ud i luften og ville få Linse til at blive jaloux. For pokker hvor gjorde det ondt, men det var det værd.

L tog på som han skulle og alt var godt, indtil jeg fik et sår på venstre brystvorte. Der kom faktisk en flænge mellem selve brystet og vorte. Av, for satan!!! Det betød at vi ikke ammede så meget på venstre, men mest brugte højre.

 

I dag, et par måneder senere, virker venstre bryst faktisk ikke rigtig mere. Ikke at det er et problem, men mine bryster er nu meget forskellige. Det ene er altid fyldt med mælk og det andet er helt normalt (som før graviditeten.)

Laurits spiser lystigt fra mit højre bryst. Han spiser vel et sted imellem 6 og 12 gange om dagen. Det afhænger lidt af dagsformen.

Laurits hygger sig og det gør jeg faktisk også.

 

Jeg frygter lidt opstarten på almindelig mad, her om en lille måned. For hvad nu hvis det bare er toppen og at han ikke har brug for mig som fødekilde mere. Øv.. Det er en helt særlig ting at amme. Det skaber et eller andet form for særligt bånd.

 

Jeg glæder mig allerede til at L skal være storebror en dag i fremtiden. For så skal jeg igen lille med det her lille barn, som ikke er interesseret i alt hvad der foregår omkring det. Der har barnet kun brug for mig. Dét er særligt.

 

img_3526

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Døgnets 24 timer