Med små 7 uger til terminsdatoen, tænkte jeg at det så småt måtte være tid til at få lanolin behandlet mine uldblebukser.

Jeg har købt 5 par og så har min tante strikket 4 par. Så jeg er godt med i forhold til beholdningen. De er naturligvis ikke i samme størrelse, så jeg burde være godt kørende de næste par måneder.

Selvom jeg bor i udkanten af Danmark og at vi måske ikke har mange special butikker, så har vi dog alligevel en helsebiks – HelseHuset. Hos dem har jeg købt lanolin og uld vask. Dejligt at kunne bruge de lokale butikker, fremfor at alt skal købes online.

Jeg har lært rigtig, rigtig meget om stofbleer og hele tanken om at ‘reuse’. Det glæder mig at vi kan bruge materialer igen, i stedet for blot at smide ud.

Lanolin behandling

Jeg har taget udgangspunkt i ‘Ko & Ko’ opskriften på lanolin behandling af uldblebukser.

Helt grundlæggende skal man bruge:

– 1 tsk. uld vaskemiddel

– 1 tsk. lanolin

– 1 balje med varmt vand.

Jeg kogte en kedel vand og resten tog jeg fra den varme hane. Vandet skal blot være så varmt at lanolinen smelter.

Blebukserne vender jeg på vrangen, for det er jo på indersiden at bukserne skal være vandtætte.

Blebukserne lægges i baljen med lanolin blandingen. Her trykker jeg blebukserne under vandet med en ske. Det er vigtigt at bukserne er helt under vand. For at holde dem nede ligger jeg en tallerken over.

30 minutter senere hælder jeg vandet fra og trykker forsigtigt det overskydende vand ud. Det er vigtigt ikke at vride. Det har ulden ikke godt af.

Nu ligger bukserne til tørre på tørrestativet ude i den skønne forårssol.

Nu er jeg ét skridt tættere på at være klar til at Laurits ankommer. 👍🏻

Hvis du vil vide mere om mine tanker omkring brugen af stofble, kan du læse mit tidligere blogindlæg.

Stofble til den lille..

Måske har du hørt om blæksprutter til for tidligt fødte i nyhederne eller læst om dem på nettet, de sidste par dage.

Sygeplejerske: Derfor er sprutter fantastiske til for tidligt fødte

Det har jeg i al fald, og jeg er netop blevet færdig med min første sprutte. Den ser lidt sindssyg ud, men forhåbentlig er baby ikke så krævende.

Jeg har tiltænkt mig at hækle sprutte lige så længe jeg kan, inden vores lille knægt kommer til verden i løbet af foråret. Jeg håber inderligt ikke at han får brug for en sprutte fordi han er for tidligt født, men blot fordi han har en.

Mine sprutter vil jeg sende til sprutte ambassadøren, der er tilknyttet Næstved Sygehus. Det er den nærmeste neonatal afdeling.

En sprutte koster max 10 kr. at lave, men kan gøre en stor forskel for en lille baby, som savner at kramme og putte med navlestrengen inde i mors mave.

Hvis du godt kunne tænke dig at lave en (eller flere!) så kan du på Spruttegruppens hjemmeside finde en opskrift, både som hæklet og strikket.

Spruttegruppen – opskrifter

Husk at bruge 100 % bomuld garn og fyld som kan tåle 60 graders vask. Jeg har brugt fyldet fra en billig IKEA pude.

I kan følge med i indsamlingen på Spruttegruppens Facebook.

Jeg ønsker jer alle rigtig god fornøjelse med at hækle/strikke jeres sprutter. ❤

Til Thanksgiving skal der tærte til, og jeg er faldet pladask for Banana Cream Pie.

Da jeg studerede i Odense var vi nogle stykker som samledes til Thanksgiving; åd junkfood, så NFL, spise Banana Cream Pie og åd junk den lange nat..

Jeg har som sådan ikke set NFL siden da, men i går fik jeg altså sådan lyst til Banana Cream Pie at jeg måtte finde opskriften frem.

Jeg har brug en tærteform med en diameter på 20 cm. Hellere en høj saftig tærte end en lav tør.

Here goes..

Tærtebund

150 g. hvedemel

100 g. smør (skæres i små stykker)

50 g. sukker

1  æg

Det hele blandes i en skål. Jeg bruger ALTID hænderne (fjern lige smykker fra fingre og håndled, og vask hænder!), da varmen fra hænderne smelter smørret og man får en lækker dej.

Pak den samlede dejklump ind i cellofan og læg den til at hvile i minimum 1 ime i køleskabet.

Når dejen har hvilet ruller du den ud, så den kan komme i bageformen. Husk at ‘mele’ bord og kagerulle, da dejen er “sticky”. Tærteforme smurte jeg med smør.

Tærtedejen sættes i en forvarmet ovn (200 grader) i ca. 20 min. eller indtil at den er gylden. Hvis du vil undgå at dejen løfters og, kan du hælde tørre kikærter over, men det kan undværes.

Cremen

150 g. sukker

40 g. hvedemel

1 tsk. salt

475 ml. mælk

3 æggeblommer, piskede (brug æggehviderne til kokosmakroner!)

30 g. smør

1/2 tsk. vaniljepulver eller kornene fra én vaniljestang

Derudover skal du bruge 4 bananer, i skiver, som fyld.

Sukker, mel og salt kommes i en kasserolle. Hæld forsigtigt mælken over imens du pisker. Der må for Guds skyld ikke komme klumper.

Opvarm sukker, mel, salt og mælk stille og roligt. Vær hele tiden over det. Det må IKKE brænde på.

Når cremen begynder at tykne skal det op og koge. Kog, mens du pisker som en gal, i minimum 2 minutter. Det vil være surt hvis cremen smager af mel..

Tag derefter cremen af varmen. Hæld en lille smule creme over i de sammenpiskede æggeblommer. Herefter hælder du æggeblommerne over i cremen. Pisk, pisk, PISK i et par minutter. Æggeblommerne skal legerer med cremen – lidt som når du rører en mayonnaise.

Put derefter vanilje og smør i. Pisk igen..

Læg bananskiver i den lysebrune tærtebund og hæld cremen over. Uhm..

Nu skal tærten bage i 30-35 minutter, v. 175 grader.

Cremen vil føles blød, men når tærten køler af, vil den sætte sig. Fortvivl ej, og bag tærten for længe. Tro på det!

Jeg serverer tærten med creme fraiche (minimum 18%). Jeg kan godt lide det syrlige til den ret søde tærte. Den kan dog også spises med flødeskum eller endda vaniljeis.

Velbekomme!

Jeg er født og opvokset i Nakskov. Jeg er født som en af de sidste på Nakskov sygehus, som nedlagde fødeafdelingen i anden halvdel af 1988.

Da jeg var 9 år flyttede min mor, far og mig fra Nakskov og til Sjunkeby. En lille by ca. 10 km. syd for Nakskov. Det betød også et skoleskift, fra en byskole til en landskole.

 

Jeg kendte godt pigerne i klassen, for dem gik jeg til spejder med. Men meget var alligevel anderledes.

I byen måtte vi ikke lege på vejene, for der kørte mange biler. I Sjunkeby mødtes børnene ofte og spillede rundbold på sidevejene. Vi besøgte tit hinanden og det var sjældent at jeg spiste hjemme alle aftener.

Om sommeren cyklede vi altid til stranden. Der var vel 3-4 km. Så lå vi og plaskede rundt, spiste vores madpakker, samlede sten og hyggede hele dagen.

Jeg var tit i skoven og løbe med min mormor og morfar. De løb og så løbnjeg jo med. Om foråret lugtede der grimt af løg – som voksen har jeg fundet ud af det er når ramsløgens kommer frem.

Min far, og til tider min mor, sejlede på Nakskov Fjord. Vi fangede skrubber, aborre, ål, hornfisk. Ja, vi spiste tit fisk.

 

Hvad er det jeg vil frem til med det her tilbageblik på min barndom?

Det er at der er mange billige, hvis ikke gratis, glæder ved at bo på landet.

Jeg er så priviligeret at jeg har fundet mig en god mand, som støtter op om mine projekter og gerne tager med ud på en gåtur, selvom han faktisk hellere vil sidde og rode med sit teknik i kælderen.

Lige i vores ‘baghave’ på Langø ligger Naturpark Nakskov Fjord. Her har vi øer og holme. Der er gode muligheder for gåture på diget, som indrammer fjorden hele vejen fra Langø til Nakskov. Vi skal gå ned til Søndernoret, hvor der er så lavvandet at børn sagtens kan soppe. Albuen ligger ikke langt væk. Der er en fin gåtur på 7 km., i sand, fra Albuen Strand ud til Albuen. Heldigvis sejler Postbåden gerne en hjem igen.

På Langø har vi en god græsplæne med shelter, bålplads, krolf og petanque. Der er fine muligheder for at spise sin madpakke på overdækkede spisepladser. Hvis man har glemt madpakken kan man om sommeren købe mad i Langø Havnegrill.

 

Hvis man er frisk på at køre lidt har vi lækre skove og skønne strande. Jeg er selv svært begejstret for Vindeholme skov. Tag en tur igennem skoven og gå tilbage langs diget. En lidt længere tur kan bevæge sig ned for Næsby Strand som også er god at bade ved – der badede jeg meget som barn. Det var også i Vindeholme skov min mormor, morfar og jeg løb.

 

Der er nok med muligheder. Det handler blot om at se mulighederne frem for begrænsningerne.