Datoen siger d. 20. december. Om bare 4 små dage har vi juleaften.

Juleaften, og julen i sig selv, har aldrig skulle planlægges i så høj grad som i år.

Jeg har ikke planlagt det store, men på trods af det bliver både lille-juleaften og juleaften meget travle.

23. december

• Besøge Nakskov Juleby
• Besøge min oldemor med en gavekurv og julegave
• Lave mad til aftenens gæster
• Holde snydejul med min mormor, morfar og far.
• Se julekalendere
• Stryge skjorter
• Midnatsgudstjeneste

24. december

• Martin skal til sin morfars fødselsdag (vi har valgt at blive hjemme!)
• Stryge skjorter
• Til julegudstjeneste
• Besøge min mors gravsted
• Besøge Martins fars gravsted
• Tage imod gæster i sommerhuset
• Se aftenens julekalender på forhånd
• Se Disneys Juleshow
• Juleaften hos Martins mormor og morfar

Dét er altså mange ting på 2 dage, med tanke på at L kun er 7 måneder og han med stor sandsynlighed er med til en stor del af det.

Jeg savner at julen er en rolig, hyggelig tid. For mig er julen gået hen og blevet en tid hvor man gør dit og dat for at glæde andre, men hvor jeg glemmer mig selv.

Men hvordan kommer jeg så derhen?

Jo, jeg tænker at jeg dropper al den dårlige samvittighed og kigger på min søn og hvad han har behov for. 😍[wpsocialite]

Lille L er snart 6 måneder (!), så vi er så småt begyndt at introducere vores mad. Her til morgen havde jeg lyst til noget anderledes morgenmad, så det blev til havregrødspandekager.

Jeg laver altid min havregrød i mikroovn. Én portion laves ud

• 1 dl. havregryn
• 2,5 dl. vand

Op i en skål eller dyb tallerken og 2,5 min. i mikroovnen på 800W. Bum!

Når det er til både L og jeg dropper jeg saltet.

Dertil tilføjer jeg 1 æg, 1/2 dl. havredrik og 1 spsk. mel. Jeg steger dem i rigeligt smør.

Jeg fik 6 lækre pandekager, som egentlig minder mere om klatkager, ud af det. Haps haps.

Jeg tænker at man sagtens kan lave en god portion og gemme i køleskabet eller fryse ned. Måske endda som en dessert med en klat syltetøj på?!

Lille L var godt tilfreds, om end han stadig er lidt mistænksom når det kommer til mad som ikke er mors babs.

Hvad er amning for mig? Hvad er det for en størrelse? 

Amning har for mig, helt fra før min graviditet med Laurits, været det naturlige valg og en selvfølge.

Jeg søgte råd, læste blogs, læste bøger, læste forums, spurgte veninder og mange andre om hvad jeg skulle forberede mig på, hvad jeg skulle have hjemme osv.

Laurits blev født, som I måske ved d. 19. maj tidligt om morgenen. Det var ikke den hjemmefødsel jeg havde håbet på, men til gengæld et akut kejsersnit.

Kejsersnit, og især et akut, kan gøre det sværere at få gange i amningen. Det vidste jeg ikke. Jeg havde jo slet, slet ikke sat mig ind i hvad et kejsersnit kunne betyde for det var jo ikke en mulighed for mig.

Nu lå jeg med jorden dejligste dreng på mit bryst og jeg skulle amme. Anede jeg hvad jeg skulle? Nix!!! Jo, altså min brystvorte skulle ind i hans mund, men hvad med resten af kroppen? Nuvel, det føltes ganske naturligt og heldigvis havde jeg nogle enormt søde og hjælpsomme sygeplejerske omkring mig de første 36 timer.

Det tog tid, kræfter, tårer og lidt banderi, at få amningen i gang.

Udover det akutte kejsersnit, så stod min PCO (hormonsygdom!) og min overvægt i vejen for en nem start.

Heldigvis var der én særlig sygeplejerske der hjalp mig. Helle var stædig og sagde at det skulle vi nok få styr på. Men vigtigst af alt var det at slappe af og acceptere at L nok havde brug for en lille snaps (lidt modermælkserstatning på et snapseglas) for at få mad i maven, så han havde energi.

Jeg blev koblet op på en automatisk brystpumpe. Der skulle jeg sidde med hvert bryst og få stimuleret mælkeproduktionen i 20 min. hver gang L havde ligget ved brystet og stimuleret. Jeg følte mig ærlig talt som en malkeko, men jeg gjorde det gerne for at få amningen i gang.

Martin blev sendt i BabySam for at låne en maskine magen til, som jeg skulle fortsætte med hjemme.

På 3. dagen, efter den mest forfærdelige nat med skrigeri fra L grundet sult og en portion MME senere, løb mit mælk til. SÅ kom der gang i den. Begge bryster stod lige ud i luften og ville få Linse til at blive jaloux. For pokker hvor gjorde det ondt, men det var det værd.

L tog på som han skulle og alt var godt, indtil jeg fik et sår på venstre brystvorte. Der kom faktisk en flænge mellem selve brystet og vorte. Av, for satan!!! Det betød at vi ikke ammede så meget på venstre, men mest brugte højre.

I dag, et par måneder senere, virker venstre bryst faktisk ikke rigtig mere. Ikke at det er et problem, men mine bryster er nu meget forskellige. Det ene er altid fyldt med mælk og det andet er helt normalt (som før graviditeten.)

Laurits spiser lystigt fra mit højre bryst. Han spiser vel et sted imellem 6 og 12 gange om dagen. Det afhænger lidt af dagsformen.

Laurits hygger sig og det gør jeg faktisk også.

Jeg frygter lidt opstarten på almindelig mad, her om en lille måned. For hvad nu hvis det bare er toppen og at han ikke har brug for mig som fødekilde mere. Øv.. Det er en helt særlig ting at amme. Det skaber et eller andet form for særligt bånd.

Jeg glæder mig allerede til at L skal være storebror en dag i fremtiden. For så skal jeg igen lille med det her lille barn, som ikke er interesseret i alt hvad der foregår omkring det. Der har barnet kun brug for mig. Dét er særligt.

Jeg er ikke særlig aktiv på min blog for tiden. Det har jeg faktisk ikke været siden Laurits kom til verden i maj måned.

Jeg er på arbejde døgnets 24 timer. Alle sammen.. Det er hårdt, og langt hårdere end jeg havde forventet. Det er hårdt fysisk og psykisk. Kroppen får ikke nok søvn, næring og omsorg. Psyken får ikke nok søvn, næring og omsorg. Nogle dage kører alt på pumperne og jeg har mest lyst til at give op i 2 sekunder. Men så er det at der sket mirakler.

Min søde, søde søn som er så omsorgsfuld og givende smiler til mig. Ellers slår en prut så hele stuen runger. Det kan også være at han fortæller en god historie. Måske han ligger og knirker i søvne i sin slyngevugge.

At blive mor til et lille menneske er hårdt, men det lille menneske giver SÅ meget igen.

Det kan godt være at mit BMI er alt for højt, vægten siger 10 kg. mere end da jeg blev gravid og at jeg ligner en Michelin mand i mit løbetøj. Jeg har fået verdens dejligste dreng, som jeg elsker overalt på jorden. Jeg bliver stadig overvældet af lykke og ærefrygt.

Der er dage hvor jeg er træt, har hovedpine og jeg synes at alle omkring mig ikke hjælper til. Det er ikke en dans på roser og lyserøde skyer alt sammen. Dét er det ikke. Men de smil der.. Åhh.. ❤️

Min verdens har forandret sig, rigtig meget. Jeg er ikke længere fastsat på at skulle have en stor flot karriere. Nu handler mit mål om at give Laurits de bedste vilkår for hans opvækst og udvikling. Hvad det kommer til at betyde for mit liv når min barsel er ovre, det ved jeg ikke endnu, men en ændring kommer der til at ske.

Min dreng skal ikke være i institution størstedelen af sit vågne liv. Det vil jeg simpelthen ikke tillade. Han skal være sammen med sin mor eller far størstedelen af døgnets 24 timer.

Jeg er så heldig at jeg har modtaget en pakke vareprøver fra Buzzador. Hos Buzzador meddeler man interesser, husstand osv. Med udgangspunkt i det bliver man tilbudt forskellige varer som man kan afprøve, til gengæld skal man anmelde produktet. Man får endda så mange vareprøver at man skal give venner og familie dem. Fedt, ik’?

Denne gang er jeg heldig at have modtaget en kasse med BIC Soleil Bella, så nu skal benene bare være sommerlækre.

Bliver benene så glatte? Det må jeg tilstå at det gør de.

Som nybagt mor er der ikke overvældende med tid til selvforkælelse og brug af produkter, så at denne skraber virker uden dikkedarer er virkelig skønt.

Jeg vil anbefale produktet. Ikke kun fordi jeg har fået det gratis, men fordi det virker.

Hvis du vil være Buzzador, så sig til. Så tilføjer jeg dig! 👍🏻