Lille L er snart 6 måneder (!), så vi er så småt begyndt at introducere vores mad. Her til morgen havde jeg lyst til noget anderledes morgenmad, så det blev til havregrødspandekager.

Jeg laver altid min havregrød i mikroovn. Én portion laves ud

  • 1 dl. havregryn
  • 2,5 dl. vand

Op i en skål eller dyb tallerken og 2,5 min. i mikroovnen på 800W. Bum!

Når det er til både L og jeg dropper jeg saltet.

Dertil tilføjer jeg 1 æg, 1/2 dl. havredrik og 1 spsk. mel. Jeg steger dem i rigeligt smør.

Jeg fik 6 lækre pandekager, som egentlig minder mere om klatkager, ud af det. Haps haps.

Jeg tænker at man sagtens kan lave en god portion og gemme i køleskabet eller fryse ned. Måske endda som en dessert med en klat syltetøj på?!

 

Lille L var godt tilfreds, om end han stadig er lidt mistænksom når det kommer til mad som ikke er mors babs.

20171107_082640

20171107_082731

20171107_082654