Skal jeg være mor?

Mit første indtryk, da jeg fik en positiv graviditetstest i starten af september.. Jeg var i en surrealistisk boble, hvor jeg knapt kunne forholde mig til at skulle være mig.

Siden da, er der gået 4 måneder og jeg har bevæget mig fra 3+6 til 23+6; 20 uger og dermed en halv graviditet.

I starten var jeg meget usikker på det hele, men samtidig ovenud lykkelig. Med mit PCO, lave stofskifte og overvægt var sandsynligheden for at blive gravid meget virkelighedsfjern – og derfor kom graviditeten alligevel som en overraskelse, selvom vi havde prøvet i over et år.

Nu er der ‘kun’ 113 dage, til min termin indtræffer, men vores lille ønskebarn kan jo ankomme før, endda helt normalt. Det er SÅ surrealistisk.

Det er bestemt begyndt at gå op for mig de sidste par uger, at jeg har et lille levende menneske i maven. Han rumsterer rundt og gør sig bemærket, på de mest mærkelige tidspunkter.

Børneværelset står klar med tremmeseng, vugge, puslebord, puslepude, en masse tøj, stofbleer, alskens hyggeting, ammepude, sovepose, babynest, barnevogn osv. Vi har virkelig fået købt en stor del brugt, fx en Stokke Sleepi tremmeseng til 1500 kr. og en Emmaljunga Big Star Suprême til 1000 kr. Det er et scoop og jeg er glad for det. Men.. Nu mangler Blob bare – og det er det som overrasker mig.

For penge kan man købe sig til alskens udstyr. Fred være med det, det er bare penge! Men et lille bitte menneske, som skal lære ALT om vores verden og som er vores, VORES, ansvar. Det er satme et stor ansvar.

Mit hjerte hopper et slag over, så lykkelig er jeg. Jeg har et godt fundament, både fysisk og psykisk. Jeg har en vidunderlig kæreste, som bliver en formidabel far. Men hvad med mig? Kan jeg mon finde ud af alt det der mor halløj?

Jeg ved at meget af det kommer naturligt, men wow. Jeg skal være mor inden længe. Fra d. 23. april er jeg inden for termin. Holy God! ❤