Hjemmefødsel - del 1

Besøg af hjemmefødselsjordemoderen

Bedre sent end aldrig, så her kommer en update omkring besøget fra Hjemmefødselsordningen Sjælland.


Jeg må indrømme at jeg var ret nervøs i dagene op til, men på selve dagen var jeg ganske restløs.

Omkring middagstid kom Martin hjem fra arbejde og få minutter efter ankom Susanne, denne ene af jordmødrene som dækker området hernede hos os, på Lolland.

Vi fik budt Susanne indenfor, og mit hjerte hamrede derud af. Hvem var hun? Hvad ville hun spørge om? Ville hun blankt afvise mig som en mulighed kandidat? Spørgsmålene var mange.

Susanne viste sig, heldigvis, at være en flink kvinde som lyttede til hvad vi begge udtrykte, og gav os professionel feedback.

Hun var ikke bekymret for mit stofskifte, da det er velreguleret og min PCO burde hellere ikke være en hæmsko. Tilgengæld kunne min overvægt og det faktum at jeg er førstegangsfødende være en udfordring. Hun bad os derfor kontakte Næstved Sygehus for at få en samtale med en fødselslæge, evt. i forbindelse med MD scanningen ugen efter.

Susanne satte os derudover til at læse nogle forskellige fødselsberetninger og lidt forskning. Martins utryghed omkring sikkerheden ved at føde hjemme, skulle manes til jorden og dette burde kunne hjælpe ham på vej.

Overordnet set var jeg glad for hendes besøg, men.. Min mavefornemmelse da hun kørte var alligevel at jeg var meget i tvivl om hvorvidt min drøm om en hjemmefødsel kunne realiseres og det gjorde mig ret så ked af det.


Efterfølgende har vi fået lovning på en samtale med en fødselslæge i Næstved, en gang i januar.

Så nu er de frem med det positive sind og se på hjemmefødsel som det optimale for mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmefødsel - del 1